AKTIVITETER FOR ALLE MEDLEMMER

Gældende kalenderåret 2012. Siden her vil løbende blive opdateret med ændringer, samt nye tiltag. Læs  iøvrigt FiskeRIBEtragtninger, alle arrangementer vil der blive udførligt omtalt 



Dato Aktivitet
kl. 19.00 til 22.00

 

Fluebindings - og klubaftener på Kaltoftvej 2

Da der ikke har været den store opbakning til vore klubaftner den seneste tid, er det derfor ændret det til, at der kun holdes åbent om onsdagen ca. en gang månedligt.

Planlagte klubaftner: 4. januar, 1.februar, 29.februar, 28.marts

 





10. marts 2012

Ordinær generalforsamling i Ribe Sportsfiskerforening afholdes i Ribe Mark Forsamlingshus. Dagen starter kl. 9.00 -12.00 med Krejlermarked.  Eventuelt hvad der skal ske efter krejlermarkedet og til selve generalforsamlingen begynder, er endmu ikke besluttet.  Kl. 14.00 starter Generalforsamlingen. Dagen slutter med pokaloverrækkelse, amerikansk lotteri samt gule ærter.Selve generalforsamlingen er kun for medlemmer af foreningen

(Se iøvrigt FiskeRIBEtragtninger  når den udkommer) 





15. april ?

Sæsonpremiere i Gels å, Flads å, Ribe å samt i Hjortvad å.

HUSK -  Gedder er fredet til og med 30. april, snæbel og Stallinger er totalfredede.

Disse fisk skal skånsomt og hurtigst muligt genudsættes.





15, april ?

Premieresamling på K2. Sæsonen er nu startet, og en lille pause i fiskeriet må være yderst velkommen. Foreningen byder på gratis kaffe og varme rundstykker i hyggelige omgivelser. Masser af socialt samvær med andre medlemmer. Kom og hyg dig lidt, og skulle du have fanget en god fisk, må den gerne vises frem. Vi glæder os til at se jer igen.

 





23. juni

Sct. Hans aften på K2. Kom og hyg jer med grilmad, øl og vand, bål samt båltale m.v. Start kl. 19.00 bålet tændes kl. ca.20.45, vi får forhåbentlig en lun midsommeraften ved Gelsåen.

Vi glæder os til at se jer. Alle er velkomne, - så planlæg allerede nu.



Dato endnu ikke fastlagt

FISKEKONKURRENCE for RSF medlemmer.

Tidspunkt: Konkurrencen starter fredag kl. 21.00 og slutter søndag kl. 14.00

Pris og tilmelding: Det er gratis at deltage, men konkurrencen er kun for medlemmer af Ribe Sportsfiskerforening. Ingen tilmelding, du  går bare igang.

Overnatning: Under konkurrencen er det tilladt at opsætte telte på teltpladsen i baghaven ved K2. ligeledes kan der hentes vand og husets toiletfaciliteter benyttes.

Fiskevand: Konkurrencen foregår kun i foreningens fiskevand, dvs. fisk fanget i Gelsåsammenslutnings vand, samt fisk taget de sidste ca. 100 meter på sydsiden  nedstrøms Foledambrug og på nordsiden ligeledes nedstrøms Fole dambrug der er fælles fiskevand, men tilhører SSF, deltager ikke i konkurrencen. 

Base for konkurrencen er K2 (kaltoftvej 2) hvor al indvejning af fisk foregår, og overnatning i medbragt telt er muligt. Her er der også mulighed for lidt forplejning.

Parkering: Det er kun tilladt at parkere sin bil på de i forvejen anviste parkeringspladser. Under konkurrencen er det tilladt at parkere på græsarealet vest for laden ved K2

Forplejning: Under konkurrencen er der mulighed for køb af diverse drikkevare samt pølser og kartoffelsalat. Lørdag samt søndag kl. 7.30-9.00 kaffe og rundstukker.

Andre aktiviteter: Lørdag eftermiddag afholdes der krejkermarked samt instruktion i fluekast, herom mere senere.

Præmieoverrækkelse: Uddeling af præmier foregår på K2 søndag kl. 14.15 hvor der er pokaler for største havørred, gedde samt laks (hvis kvoten tillader)

 

 

 





 





15. oktober ?

Sæsonafslutning på K2. Som afslutning på sæsonen er RSF vært ved en øl eller vand samt en kop kaffe. Vi glæder os til at se dig til lidt hyggeligt samvær.

 





15. oktober 2012 ? Sæsonen slutter i alle Ribe Sportsfiskerforenings vande.



Coded by Isenhard